Menu
Der findes ingen dumme spørgsmål
Svar og spørgsmål om Business Central

Få svar på nogle af de mest relevante spørgsmål om Business Central.

Hvad er fordelen ved at have et ERP-system i skyen?

Business Central er et cloud-baseret system. Det betyder, at du ikke behøver at investere i hardware og vedligeholdelse, da systemet automatisk opdateres af Microsoft.

Skal jeg have et Office 365-abonnement for at kunne bruge Business Central?

Nej, det er ikke et krav, at du har Office 365-abonnement. Dog anbefaler vi det, da det giver dig mulighed at arbejde på tværs af f.eks. Outlook og Business Central.

Jeg har C5 i dag. Kan jeg skifte til Business Central?

Ja, Business Central kommer som standard med et C5-migrationsværktøj. Værktøjet kan hjælpe dig med at få stamdata fra C5 overført til Business Central.

Jeg har NAV-abonnement i dag. Kan jeg få rabat, hvis jeg vælger at opgradere til Business Central?

Ja, der tilbydes en særlig rabat til de kunder, der har aktivt abonnement på C5, NAV eller AX. Kontakt os for information omkring priser og rabatter.

Jeg har ansatte i min virksomhed, der primært bruger ERP-systemet til tidsregistrering. Er det muligt i Business Central?

Ja, der er en licenstype, der hedder Team Member. Den er beregnet til brugere, der ikke udfører omfattende processer i Business Central. Licensen har en reduceret pris og giver dine ansatte mulighed for bl.a. at tidsregistrere, udskrive rapporter og se data i systemet.

Vi har flere regnskaber i vores-ERP system. Er det også muligt i Business Central?

Ja, der er ikke begrænsning på, hvor mange regnskaber du må oprette i Business Central. Licensprisen inkluderer ubegrænset antal regnskaber.

Hvordan får jeg opgraderet Business Central, hvis jeg gerne vil have den nyeste version?

Med Business Central skal du ikke bekymre dig om opgradering. Microsoft sørger automatisk for, at du er på den nyeste version. Derfor er Business Central det sidste ERP system, du behøver at investere i.

Min revisor har brug for at kunne få adgang til mit ERP-system. Er det muligt med Business Central?

Business Central kan give din revisor adgang til systemet uden yderligere licensomkostninger. Revisoren kan også arbejde med sine kunders regnskaber.

Er Business Central det samme system som NAV2018?

Business Central indeholder alle de funktioner, som findes i NAV2018.

Er der et minimum antal licenser, jeg skal købe for at bruge Business Central?

Du kan starte fra ‘full user’ og skalere op for brugere, hvis behovet udvikler sig.